Mine roser
Ingen have uden roser!

Blomstrende roser fanger blikket, uanset hvor i haven de befinder sig.
Roser bringer fantasien, skønheden og hjertevarmen ind i haven, lige fra de første knopper viser sig, til roserne står fuldt udsprungne og spreder deres duft.


Ordene er taget fra indledningen i Politikkens bog om roser, og udtrykker på fornem vis den glæde som jeg føler ved roserne i haven.

Jeg vil i de følgende afsnit beskrive roserne i netop min have. Flere billeder kan ses i menuen Rosen-galleri.
Den storblomstrende rose "Ingrid Bergman" er en pragtfuld rose at have i sin have, - og som ikke uden grund har vundet flere priser. Se flere billeder i rosengalleriet
Rosengrupper
Trods et beskedent antal roser i min have, vil jeg ved gennemgang af roserne benytte følgende gruppering:

Historiske roser
Klatreroser
Storblomstrende roser
Buketroser
Engelske roser
Moderne buskroser
"Jacques Cartier"


- En historisk rose i gruppen af Portlandroser.

Der er plantet 2 roser af slagsen  "Jacques Cartier"  i Monetbedet, hvor de kan få lov til at udfolde sig til små buske.

Blomsterne er middelstore, velfyldte, i begyndelsen kraftigt rosa, senere bliver de noget lysere. Dufter sødt, meget smukke roser.
 
Et nærbillede af den smukke blomst "Jacques Cartier", som sidder i klaser.
"Rose de Rescht"
- En historisk rose i gruppen af Damascenerroser

"Rose de Rescht" er en remonterende buskformet rose, som jeg har plantet i en stor krukke på terrassen.
Blomsterne er blot 5-6 cm store og har en flot mørk karmoisinrød farve. Duften er krydret og kraftig.
Blomstrer hele sommeren.




"Rose de Rescht" i krukke på terassen.
"New Dawn"


"New Dawn"  - en skøn og stærk klatrerose med sart rosa blomster.

Rosen pryder ikke mindre en 2 steder i haven - både for -og bagtil, - og med forskelligt formål.

I forhaven, er "New Dawn" plantet i en rosensøjle og giver et godt samspil med "Monetbedet". Rosen "klippes" jævnligt, så den holdes inden for søjlen.

Rosen er desuden plantet i staudebedet, hvor den nu dækker hegnet til naboen og giver en god baggrund for blomsterne i bedet.
Kan blive op til 4 meter høj, og skal hvert år holdes lidt i ave med beskæring!
I år har vi opsat et rionet 10 cm inden for hegnet for at holde den på plads, så den ikke falder ind i bedet.




"New Dawn" i rosenstativ i forhaven, - spiller sammen ned roserne i "Monetbedet".
"Ingrid Bergman"



 - En storblomstrende smuk mørkrød rose, som er en værtindegave fra gode kolleger.

Billede af de udsprungne flotte blomster.
"Royal Copenhagen"

-En storblomstrende rose med mælkehvide blomster med et sart lyserødt skær. Indkøbt i det tidlige forår 2007.
Hele sommeren vil den lyse op i bedet sammen med de flotte sølvlys, og til efteråret vil den pryde bedet sammen med de hvide høstanemoner.


"Leonardo da Vinci"

Buketrosen "Leonardo da Vinci" fanger med sin store blomsterrigdom straks blikket i Monetbedet i forhaven.

Rosen blomstrer sammen med pæonerne i juni, men er langt mere udholdende!
På et par år har rosen udviklet sig til en mindre busk.
"Kronprinsesse Mary"


 - Endnu en buketrose, som er er opkaldt efter vores kronprinsesse Mary.

Rosen er forædlet af Poulsen Roser og lanceret i 2004 som en hyldest til kronprins Frederiks skønne kone. (citat fra Politikkens "Roser")

Rosen "Kronprinsesse Mary" er plantet i krukke i gårdhaven, hvor den med sin gul/hvide farve passer ind i miljøet.
Blomsterne er fra starten citrongule og bliver under udspringet hvide mod kanten. Roserne har en let frugtagtig duft.


Et aftenbillede af "Kronprinsesse Mary". Smuk ser hun ud!
"Schneewittchen"


Den renhvide buketrose "Schneewitchen" med de høje, slanke og spidse blomsterknopper.
Rosen er blomstervillig og robust.

For ingen penge er denne rose indkøbt og tilplantet i krukke, som står i gårdhaven.
"Schneewittchen" i krukke i gårdhaven.
Buketrosen "Bonica"
Buketrosen "Bonica" har i mange år stået langs husmuren i det bed, der nu hedder "skyggebedet". Rosen har et hav af blomster og blomstrer fra maj til frosten kommer.

På billedet ser vi Bonica i selskab med Geranium, "Rose Clair", som klær´hinanden ganske godt.
"Charles Austin"
Engelske roser.

- Så er vi nået til de smukke engelske roser, som er en særlig rosengruppe, der er frembragt af den engelske rosenforædler David Austin. Han begyndte i 1950érne at udvikle nye rosensorter, hvor han ønskede at kombinere det bedste fra de historiske roser med det bedste fra de moderne roser.

Den engelske rose "Charles Austin" var en af de første engelske roser på markedet , og opkaldt efter David Austins far.
Blomsterne har kulører fra mørk til lys fersken, med rødorange og kobberrøde farver.
Blev oprindeligt indkøbt til at mache klematisserne, som vokser på espalier op ad naboens garage, som med langsiden danner skel ind til haven.

I min have lever rosen en entilbagetrukken tilværelse bagved "Ingrid Bergman" og står foran en tiltrængt forflytning!
"Charles Austin" op ad muren!
"Heritage"

- Endnu en af de smukke engelske roser!

Nederst i haven blev der i 2004 anlagt et lille hjørne med en bænk og et bed, hvor der skulle plantes duftende roser.
På planteskolen var jeg ikke sen til at vælge den engelske rose "Heritage", som har sart rosa tætfyldte blomster. De tætfyldte blomster er det, som jeg forbinder med engelske roser. Duften er middelstærk og sødlig. Rosen kan udvikles som busk og som opbundet. 
Rosen blomstrer gavmildt hele sommeren og kræver støtte.

 
Et af mine smukkeste rosenbillederfra min have.
"William Spakespeare"

 - Og ikke at forglemme! - Den engelske rose "William Shakespeare"

William Shakespeare er en af de mørkeste af de engelske roser. Den er en krydsning mellem 'The Squire' x 'Mary Rose'. Den kan på kraftige nye skud få op til 20 blomster. Desværre er blomsterne ret så tunge i forhold til stængelen, så de hænger lidt med hovedet. Ved for megen blæst eller regn kan hovederne falde af. Den har en stærk og sød duft. Blomstring fra sidst i juni og faktisk til frosten kommer.

På denne tid af året er denne rose det første man får øje på ved indgangen til haven. En helt utrolig smuk rose.

"Fairy"


Rosen "Fairy" er en såkaldt moderne buskrose.

I min have findes den som opstammet rose i bedet sammen med de engelske roser "Heritage" .


Opstammet "Fairy".
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE